Tjekliste ved søsætning og optagning af både i Hobro Sejlklub

Vi er igang med at lave en pjece / tjekliste over gode råd, som skal være en hjælp for den enkelte bådejer ved søsætning og optagning af båden.

Pjecen er ikke færdig endnu, men vi har lagt en del af den ud, så du allerede nu kan smugkigge og suge et par gode råd til dig inden vi søsætter i år.

Søsætning

Mal på skroget med anden bundfarve hvor klodslaget skal være.

Sørg for lange fortøjninger/trosser for og agter og at de hænger ned fra båden.

Tag billede af båden når den hænger i stropperne så du er sikker på hvor kranmærker skal placeres.

Sørg for at batteri er ladt op så du har start strøm nok.

Husk at skrive dit navn på stativet.

Fjern båd stativ fra pladsen, alternativ pak det forsvarligt sammen uden løse dele, så havne folkene kan fjerne det. Hvis du tager stativer hjem, så sæt seddel på, så havnefolkene ikke kører det på lager. (så kommer det først ud til vinter)

Kom i god tid og vær klar.



Optagning af både:

Sørge for at stativet er velsmurt og alle forskruninger kan bevæges med håndkraft.

Sørg for at have rigeligt med klodser med hjemmefra til understøtning af båden.

Alle støtter skal være kørt helt ned, ligesom skråstivere skal være til at løsne med hånden.

Sørg for at støtte plader kan holde sig selv, og ikke skal fastholdes at stroppeholdet.

Undgå at nivellere stativet inden du ved hvor båden kommer til at stå, du risikere at stroppe holdet flytter dit stativ.

Hav værktøj klar til justering/fastgørelse ved hver støtte, alternativ benyt vingemøtrikker/ bolte.

Sørg for at dækket på din båd er ryddet, så stroppeholdet undgår at falde. Ligesom antenner skal være lagt ned.

Vis stroppeholdet hvor båden skal anhuggers, ved hjælp af synlige kranmærker.
Fortæl om eventuelle særlige forhold ved anhugning.

Vis hvor båden skal stå i stativet, så vidt muligt.